Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Oversygeplejerske til Rigshospitalets Afdeling for Kæbekirurgi

Vil du med ind i vores spændende og højtspecialiserede univers, hvor vi på internationalt niveau behandler sygdomme, alvorlige infektionstilstande, misdannelser, kræft og læsioner i tænder, mundhule og kæber?

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du vil være en nøglefigur i at lede vores dedikerede team af 17 sygeplejersker og 20 klinikassistenter gennem en foranderlig hverdag. Vi er en afdeling i vækst med 125 fastansatte medarbejdere og en større gruppe timelønnede og frivillige. Du får mulighed for at realisere vores vision om højkvalitetsbehandling, patientsikkerhed, førsteklasses patientforløb og et godt arbejdsmiljø. Med andre ord kan du udfolde hele dit lederpotentiale hos os.

Vi tilbyder en dynamisk hverdag i en afdeling med mange kompetencer, og vi gennemfører ca. 1.400 operationer om året og har ca. 27.000 ambulante besøg. Det drejer sig om en bred vifte af sygdomme og tilstande inden for kæbekirurgi, og vi udgør et vigtigt center for behandling, pleje, uddannelse og forskning. Vi opererer på et højt specialiseret niveau og har et tæt samarbejde både nationalt og internationalt.

En spændende og varieret hverdag

Du bliver en del af vores ledergruppe, der består af en assisterende oversygeplejerske, en daglig leder for klinikassistenterne, sekretariatslederen, cheftandlægen, chefsygeplejersken, uddannelsesansvarlig overtandlæge og sektionslederne.

Sammen med den tværfaglige ledergruppe og den kliniske sygeplejespecialist/kliniske underviser, er du ansvarlig for at identificere udviklings- og forbedringsbehov, samt være med til at sikre, at projekter kommer i mål. Du har fokus på patientsikkerhed samt kvalitets- og udviklingsarbejde og er en leder, der arbejder for sygeplejen i et tvær-og fællesfagligt perspektiv, med fokus på det gode patientforløb.

Om dig

Vi søger en leder, der tør tage beslutninger, er loyal og har en naturlig autoritet. Du er jordnær og har en anerkendende og åben ledelsesstil, som evner at inspirere og engagere dine medarbejdere. Du har fokus på dine medarbejderes trivsel og er med til at sikre rammer for et godt arbejdsmiljø. Du kan motivere og udvikle en kultur med afsæt i Rigshospitalets vision, og værdierne frisættelse og forbundethed.                                               

Desuden har du:

  • Klinisk erfaring som sygeplejerske, gerne inden for det kirurgiske område
  • Ledelseserfaring
  • Lederuddannelse på diplom- eller masterniveau, eller anden relevant master- eller kandidatuddannelse

Interesseret?

Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og høre lidt mere om stillingen og os. Ring eller skriv til chefsygeplejerske Camilla Kjærulff, tlf. 24619933, mail camilla.kjaerulff@regionh.dk  for at aftale nærmere.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingsbeskrivelse kan fremsendes efter ønske.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2024 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist: 28. maj

Samtaler: 5. juni (fra kl. 12)

2. samtale (kandidater som går videre fra 1. samtale): 10. juni (fra kl. 14)

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Camilla Kjærulff
    camilla.kjaerulff@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    256221
  • Quick-nr.
    463003
  • Indrykningsdato
    08-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Camilla Kjærulff
    camilla.kjaerulff@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    256221
  • Quick-nr.
    463003
  • Indrykningsdato
    08-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    28-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Oversygeplejerske til Rigshospitalets Afdeling for Kæbekirurgi"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.